Headhunting
Hvis dit behov er at få ansat en specialist, leder eller direktør inden for it, tech og digital har du flere muligheder:

  1. Du kan slå en annonce op på et af de gængse jobsites – og håbe på, at den bliver set.
  2. Du kan bede dine kolleger spørge blandt deres venner og bekendte – og acceptere, at du får badwill fra
    nogen.
  3. Du kan få din sædvanlige all-round recruiter til at forsøge sig i området – og forvente, at det bliver op-ad-bakke.
  4. Og så kan du bede en branchekendt headhunter om at finde personen for dig – og din ambition kan være at ansætte den bedste i markedet.

Hvis du ikke er vant til at rekruttere i it, tech og digitalmarkedet, kan du hurtigt komme til at begå nogle fejl, der ikke giver den ønskede gevinst. Denne profession skal håndteres ret anderledes end de fleste andre, når du skal rekruttere. Derfor kan det være en temmelig god idé at involvere NVOLVE.

Du kan få kompetent hjælp, sparring og vejledning af os og udlicitere hele opgaven til erfarne rekrutteringsfolk, der har specialiseret sig indenfor branchen. Det øger jeres sandsynlighed for succes og reducerer procestiden.

  • Vi kender sproget, der anvendes i branchen og ved hvordan de langhårede, tekniske ord og begreber kan connecte jeres forretning med kandidaternes karriere.
  • Vi kender omfanget af tid og dedikation, der skal til for at opgaven løses og du får en succes i ansættelsesforløbet
  • Vi ved, hvor de bedste kandidater holder til – og hvad de ønsker sig i et eventuelt nyt job.
  • Vi ved, hvad vi skal vide om jeres virksomhed, forretningen hvor rollen skal udspilles, udfordringerne og hvad der kan være succeskriterier.
  • Frem for alt er vi gode historiefortællere, der kan udvælge de ting, der giver relevans for den enkelte kandidat og kan gøre dem interesserede.

NVOLVEs tilgang holder jeres forretning og meningsfyldtheden for alle i fokus. Det går ikke ud på at sælge dig den første og den bedste kandidat, men at finde det bedste match til opdraget.  

 Måske sidder du tilbage med indvendinger som at det er dyrt at hyre en recruiter til opgaven og hvor svært kan det være at gøre det selv. Vi tænker blot, at, så skal du da bare prøve selv. Du er nemlig også velkommen om nogle måneder…..!

Vi involverer os i digital, it og tech branchernes ve og vel på kort og lang sigt

  • Vi er pinligt bevidste om, at når vi rekrutterer for en virksomhed ved at flytte en kandidat fra en anden virksomhed, løser vi ikke branchens grundlæggende problem, nemlig at der mangler desperat mange personer.
  • Vi er til gengæld involveret i de centrale samfundsmæssige fora og processer, hvor rammevilkår drøftes og udvikles til forbedring. Vi kan slet ikke lade være. Det er et kald for os at give tilbage til brancherne.